Kan Strat'er formere sig ?

Det er jo en ret gammel nyhed at der eksisterer langt flere originale Fender Stratocastere fra 1950'erne, end der nogensinde blev bygget dengang.
Historien er nok lidt den samme når man taler nyere mærkevare guitarer: På Ebay Tyskland blev der fornylig solgt en brugt Fender USA Telecaster for 562 Euro - En fair pris, hvis det ikke havde været en kopiguitar, der koster godt 100 Euro som ny. OK, nogen har haft besvær med at udskifte logoen på hovedet, men det er stadig en god forretning for sælgeren. Køberen havde ikke opdaget at han/hun blev snydt, da der blev givet karakter efter handelen.

Efterhånden som halvgamle guitarer er steget voldsomt i salgspris, har småsvindlere også set muligheder i dette marked. Mest almindeligt er at Stratocasterkopier bliver udstyret med Fenderlogoer og derefter solgt som en amerikansk Fender Strat. Den mere avancerede "bygger" gamle vintage Fender guitarer af ældre dele. Somme tider er det Fender dele. Så kan fortjenesten mangedobles.
Da jeg sælger nye og brugte guitardele, bliver jeg til tider kontaktet af personer, der leder efter gammelt udseende reservedele. Det gør ikke noget at delene ikke er originale, bare de ligner Fender dele.
Nogle af "mine" gamle guitardele annonceres til den 5-dobbelte pris af hvad jeg solgte dem for. Nu er de blevet til originale gamle Fender dele!

Jeg er flere gange blevet præsenteret for "ægte" amerikaner Fender guitarer, hvor jeg ikke nænner at fortælle ejeren at han er blevet snydt. Typisk har disse været Squier eller den billigste Mexikaner Fender. Stadig med keramiske pickupper og det spinkle vibratorsystem som aldrig har været benyttet på en USA Fender.
Der er også en tendens til at hvis man er blevet snydt på Ebay, ja så sælger man vidunderet videre og bruger den samme historie som man selv hoppede på. "Ham jeg købte den af, skrev i annoncen at det er en ..... "

Det er tit Fender Strater og Teler, der forfalskes. De er lette at skille ad og markedet er proppet med vellignende reservedele. Nogle tidlige japanske kopier er allerede godt slidte, så delene derfra kan flyttes direkte over på den Fender vintage guitar, man er ved at skabe.
Jeg har hørt om en amerikaner der kører rundt i sin lastbil med guitarer liggende løst på ladet, så de kan rutche rundt og blive godt ramponerede. Om de bagefter bliver solgt som vintage guitarer ved jeg ikke - - men han skulle efter sigende holde en ret god timeløn på denne idé.

OK, jeg blander forskellige emner sammen ovenfor. Sagen er bare at det bliver stadig sværere at tjekke om ens brugte mærkevare- og/eller vintage guitar er ægte. Måske er det lidt ligegyldigt hvis det er en god guitar man har købt sig - problemet kan bare være at man har givet en fandens masse penge for et falskneri.

Man kan ikke nødvendigvis gå ud fra at en guitar er gammel, fordi den lyder godt. De fleste guitarmærker har gennem årene svinget i kvalitet og man kan sagtens få en nyere ting, der er over gennemsnittet af de ubetalelige gamle.

En væsenlig del af at eje "noget ædelt" er noget der foregår inde i ens eget hoved - og så er det jo fedt at vennerne godt kan være lidt imponerede. Fornemmelsen varer ved så længe man ikke har mistanke om at der er noget galt.

Samlere af violiner taler om "Strad" (Stradivarius violiner) - I den branche har der flere gange været rejst tvivl om hvorvidt den allermest berømte "Strad" - Messiah - faktisk er ægte.
Det er altså ikke kun Strater, der udsættes for svindel. Allerede i 1800-tallet blev der solgt falske Strad'er til kæmpe beløb. Ikke de naive efterligninger man stadig kan se på loppemarkeder - men vellavede kopier, der blev solgt for flere millioner kroner (i vor tids priser).